Peter

Peter

“Jeg har været i et hypnoseforløb af 5 gange ved Maria Starbæk og det har været rigtig godt. Kontaktede Maria, fordi jeg havde nogle problemer med lavt selvværd, som jeg gerne ville arbejde med. Grunden til valgte hypnose, var fordi et familiemedlem, som også har haft problemer med selvværdet, havde anbefalet denne behandlingsform, da hun har haft gode erfaringer hermed. Det første møde med Maria var rigtig fint. Vi startede ud med at have en stille og rolig samtale om hvorfor jeg var der og hvad hypnose kan hjælpe mig med i forbindelse med mit selvværd. Jeg blev hurtig tryg og fortrolig med Maria, og jeg følte at der blev skabt et ”rum” imellem Maria og jeg, hvor der var plads til ærlighed og refleksion. Derefter var det nemt for mig at åbne op og fortælle om min situation, og hvad jeg gerne ville have vi arbejdede med. Efter vores samtale spurgte hun om jeg gerne ville lave hypnose med hende og det takkede jeg ja til. Første gang jeg var i hypnose var en stor oplevelse, i det jeg følte jeg var meget langt væk og dybt inde i min egen underbevidsthed, men på samme tid tilstede og i stand til at deltage aktivt i hypnosen, og svare på Marias spørgsmål. De efterfølgende gange jeg var i hypnose, gik vi tilbage i tiden. Vi gik igennem episoder i mit liv, hvor jeg har følt mig mindre værd og løbende beskrev jeg oplevelsen og hvordan det fik mig til at føle. I de efterfølgende gange, gik vi systematisk igennem alle episoderne, og arbejdede med at få følelsen af mindreværd neutraliseret. Derudover arbejdede vi med at skabe en tættere forbindelse imellem mit gamle jeg, som ser meget kritisk på mig selv og mit nye jeg, som ser mig som god nok og tilstrækkelig.  Resultatet af mit hypnoseforløb ved Maria har været overraskende godt i forhold til mit selvværd. Jeg føler at de negative tanker som jeg havde omkring mig selv, og om ikke at være god nok og utilstrækkelig er neutraliseret og mere eller mindre forsvundet. I mit nye jeg, har jeg en grundfølelse af at jeg er god nok, og at de ting og udfordringer som jeg møder på min vej, er noget som jeg godt kan klare, og hvis jeg har svært ved noget, så er det blot min måde at komme igennem det på, og det er helt ok. Derudover er det blevet nemmere for mig at lave grænsesætning overfor andre mennesker, fordi jeg ser min egen værdi på en ny måde og når jeg sætter en grænse, så tør jeg stå ved mig selv og tale fra hjertet. Peter.”